Bofællesskab på vej

Flad struktur og et hav af beslutninger

Beslutningsdygtighed og flad struktur går ikke altid hånd i hånd. Arbejdet skal organiseres, så det går op i en højere enhed. Og der skal være plads til både ildsjæle og medlemmer med mindre engagement

Byggematerialer, blomsterblandinger og budgetter. Rækken af beslutninger, et spirende bofællesskab står overfor, er lang og mangfoldig. 

En flad struktur, hvor alle giver deres besyv med og har indflydelse på, hvordan fremtiden skal forme sig, rangerer højt på ønskesedlen i bofællesskaberne. 

Men der er en omverden, der ikke venter et par måneder på, at fællesmødet har fundet sine ben. Og langt fra alle de kommende beboere har tiden og muligheden for at vie al deres fritid til projektet.

Det er i det felt bofællesskabet skal organisere arbejdet. Med plads til alle samtidig med, at projektet skrider frem og ikke løber ud i sandet.  

Lysten til at tage del i diskussionerne er stor. Talerlisten er lang.

Arbejdsgrupper giver flad struktur

”Vi vil have et fladt og velfungerende fællesskab. Hvor der ikke er meget hierarki og få, der tager beslutningerne. Hvor alle er involveret, men vi skal heller ikke dø i diskussioner. Hvis vi alle sammen skal være enige, før vi kan gå nogle steder, så kan vi aldrig handle,” siger formanden for Permatopia Suzanne Darmer.

Arbejdsgrupper er den løsning de fremtidige bofællesskaber griber til. 

Kommunikationsgruppen, boliggruppen, landbrugsgruppen, fællesarealgruppen, køkkengruppen, fælleshusgruppen, økonomigruppen, festgruppen, visionsgruppen. 

Listen over grupper er lang, og organisationsdiagrammet kan måle sig med et større firmas. 

”Arbejdsgrupper fungerer godt, for det er dem med interesse for et emne, der melder sig til dem,” siger Patrick Martinussen, som er en af de bærende kræfter bag Frikøbing.

Medlemmerne af fællesarealgruppen undersøger jordbundsforholdene, og hvilke frøblandinger, der egner sig til blomsterengen, så den ikke ender som en mark af tidsler. 

Arbejdsgruppen går til fællesmødet med forslag, der kan vælges mellem, når mulighederne er vendt og drejet. 

I boliggruppen dykker medlemmer med viden om byggematerialer ned i detaljer om gulve. Materialer, tykkelse, behandling, holdbarhed og pris skal undersøges.

Gulve handler også om smag. Nogle kan lide mørke gulve, andre lyse. For nogle er det vigtigste, at de er robuste. 

Her går boliggruppen til fællesmødet for at fornemme, hvad der er vigtigt for medlemmer og få retningspile til den endelige beslutning. 

Erfaringen i Permatopia og Frikøbing er, at når alle medlemmer er inviteret til at tage del i arbejdet og diskussionerne, er der opbakning til beslutningerne. Også dem, der ender et andet sted, end man selv havde ønsket. 

Arbejdsgrupper er der mange af i et kommende bofællesskab. Og rigeligt med opgaver at tage fat på, er der også.

De bærende kræfter tager det store læs

”En gruppe består af folk, der deltager på forskellige niveauer. Men der er altid nogle bærende kræfter, der er afgørende for, at tingene flytter sig frem,” siger Patrick Martinussen.

Det kan andre kommende bofællesskaber skrive under på. En gruppe, der har mulighed for og lysten til, at arbejdet med projektet i perioder overskygger deres liv, er nødvendig. 

En gruppe, som er på hver dag, og tager sig af forhandlinger og kontakter til kommune, banker og entreprenører. Og som kan handle og beslutte på vegne af hele gruppen. 

Tiden og omverden tillader ikke altid at vente på, at det store fællesskab er nået til enighed.

Kompasset, de bærende kræfter styrer efter, er værdigrundlaget. Og de retningspile, der er udstukket i diskussionerne om belægninger, bæredygtighed, blomsterblandinger og de alle andre spørgsmål, som har været oppe og vende. 

Tilliden til, at bestyrelsen og de bærende kræfter træffer de fornuftige og rigtige beslutninger, skal også være til stede. 

Den tillid bliver opbygget, når arbejdsgrupperne går til opgaverne med seriøsitet. Tillid opstår, når de kommende bofæller leger, har arbejdsdage, har hænderne i jorden og holder fester. 

”Hvis man ikke kender årsagerne, men kun konsekvenserne bliver det uforståeligt, og man mister tillid til de folk, der varetager tingene,” siger Suzanne Darmer.

Åbenhed skal der også være. De bærende kræfter skal formidle og forklare, hvorfor beslutningerne er endt, hvor de er. Referater af samtlige møder gør, at alle kan følge med. 

Som formand for bestyrelsen er Suzanne Darmer blandt de bærende kræfter i Permatopia.

Der er forskel på engagementet

”Helt fra starten har vi italesat, at vi ikke vil være et pegefingerbofællesskab. Det skal være lystdrevet og ikke pligtstyret. Ligeså snart der står en med den store pegefinger, forsvinder lysten,” siger Suzanne Darmer.

Ikke alle medlemmer kan lægge meget tid og energi i projektet. Nogle medlemmer har mere fokus på deres private hus end det fælles. Andre har travlt med børn og arbejde. Det skal et bofællesskab på vej kunne rumme. Uden den rummelighed bliver det tungt. 

”Der skal være plads til forskellige livssituationer. Der kan være alle mulige forklaringer på, hvorfor man ikke kan være så involveret i en periode,” siger Suzanne Darmer. 

 

Tekst og foto Janni Rose Christensen