Bofællesskab på vej

Bofællesskaber har ikke særstatus i de almene boliger

Der er langt mellem bofællesskaberne i de almene boliger trods stigende interesse for den boform. Bofællesskaber i det almene lader sig gøre, når fællesskabet er med på at justere visionerne, så de passer til de rammer, reglerne for almene boliger udstikker 

”Hvis vi i morgen annoncerede, at vi vil bygge et bofællesskab i Herlev, ville vi blive lagt ned af henvendelser fra folk, som gerne vil bo der,” siger teamchef Stine Kofod fra det almene boligselskab KAB.

Den stigende lyst til at dele hverdagen og livet med andre i et bofællesskab med fælleshus og private boliger mærker de almene boligselskaber også.

Alligevel er der langt mellem bofællesskaber, der bor til leje i en almen bolig.  

Lovgivningen sætter en grænse for, hvad byggeriet må koste, og hvor store boligerne må være, når de skal bygges som lejeboliger i den almene sektor. 

Reglerne for de almene boliger er ens, uanset om beboerne er et bofælleskab eller bor hver for sig.

Et maksimum på boligens størrelse og pris giver udfordringer, når de færdige bygninger skal give plads til et bofællesskab. Udfordringer, der kan håndteres, hvis viljen er der.

 

Permatopia i Karise har både almene boliger, ejerboliger og andelsboliger. Og masser af  grønkål i det tilhørende landbrug (Foto: Permatopia)

Bofællesskab selvom økonomien ikke rækker til at eje

”Jeg er vokset op i et bofællesskab og har i mange år gerne villet flytte i et. Men jeg har ikke pengene til at købe en bolig, så min vej til et liv i fællesskab er et bofællesskab i en almen bolig,” siger Anne Gro Steensgaard, der sidder i bestyrelsen for det kommende bofællesskab Urbania. 

Anne Gro Steensgaard er ikke alene om at ønske et liv i et bofællesskab, selvom økonomien ikke er til at eje egen bolig. 

I bofællesskaberne Sorø Økosamfund og Permatopia skal en del af boligerne være almene boliger, hvor beboerne kan leje sig ind. 

I Permatopia var der rift om at blive lejer. Som formanden for Permatopia Suzanne Darmer siger:

”Der er rigtig mange, der gerne vil leve bæredygtigt i et bofællesskab, men for nogle kan være svært at finde økonomien til eje.” 

Gruppen, der arbejder på at realisere Sorø Økosamfund, har som sigtemål, at deres bofællesskab afspejler det omgivende samfund, der både har ejere og lejere.

Der er stigende interesse for at bo i bofællesskab

Boligselskaberne mærker den stigende interesse for at flytte i bofællesskab ved, at grupper, der ønsker at starte et bofællesskab i almene rammer, henvender sig. Boligselskabernes Landsforening, BL, får også meldinger om stigende efterspørgsel fra deres medlemmer.

Hverken BL eller boligselskaberne har opgørelser over, hvor mange bofællesskaber in spe, der har taget kontakt til et boligselskab.

Boligselskabernes oplevelse stemmer helt overens med det billede cand.mag. i visuel kultur Anna Falkenstjerne Beck ser i sin forskning i bofællesskaber. Hun er ph.d. studerende på Statens Byggeforskningsinstitut. Statistikker og tal kan hun ikke fremvise, men siger:

”Der er helt klart grøde i feltet og en stigende interesse for at leve i bofællesskaber. Vi vil kende vores naboer mere end bare at hilse over hækken. Og i vores samfund er der generelt en interesse for at dele.”

 

Permatopia vil have 90 rækkehuse, når hele bebyggelsen er færdig i eftersommeren 2019. (Tegning: Permatopia)

Der er ikke mange almene bofællesskaber

Alligevel er der ikke mange bofællesskaber for familier i den almene sektor. 

En samlet liste over almene bofællesskaber findes ikke. Boligselskaberne bruger udtryk som ’der findes eksempler’ og ’vi har et par stykker af ældre dato’, når de skal fortælle, hvor mange de har. 

To forskere ved Lunds Universitet har undersøgt, hvem der ejer boligerne i 110 danske bofællesskaber. 

I ti procent af bofællesskaberne har beboerne en lejekontrakt med et alment boligselskab, der ejer bygningerne. I Danmark som helhed er 22 procent af boligerne almene boliger.

Undersøgelsen viser også, at alle de bofællesskaber, der har set dagens lys siden 2009, er ejerboliger. 

Pladsen er begrænset

Almene boliger ejes af boligselskaber. De er non-profit-selskaber, som bygger og lejer ud, uden at de skal tænke på et overskud til ejerne. 

Boligselskaberne har som deres fornemmeste opgave at sørge et sted at bo til alle, der har brug for det. Også selvom økonomien ikke er til at eje. Det er grundtanken bag de almene boliger.

Særregler for bofællesskaber i de almene boliger findes ikke. De skal holde sig inden for de samme regler, som andre boliger i den almene sektor. Også loftet over størrelsen.

I et alment byggeri må boligen højest må være 115 m2. Lovgivningen tillader, at en del af de kvadratmeter bruges til fællesarealer til glæde for alle beboerne. 

Kvadratmeterne til fællesrum trækkes fra de private hjem. Hvis 20 boliger har et fælleshus på 200 m2, afleverer hver bolig 10 m2 til fællesskabet. 

Fællesarealer er kernen i bofællesskaberne. Det er især her det fællesliv udfolder sig. Uden fællesarealer er der ikke noget bofællesska

De private boliger afleverer kvadratmeter til fælleshuset

Brabrand Boligforening vil gerne bygge kollektive boliger, men ser loftet over kvadratmeter som en barriere.

”Fællesarealet tages ud af boligen, som i forvejen er begrænset. Det opleves let, sådan at det private rum bliver lille,” siger formanden for Brabrand Boligforening Keld Albrechtsen.

Bæredygtighed er en hovedoverskrift for Urbania. De ønsker at flytte mest muligt ud i det fælles, hvor ting kan deles. Her er små private boliger helt i tråd med bofællesskabets værdier. 

Men selv når idegrundlaget er at bo småt, kan det blive for småt. Anne Gro Steensgaard peger på, at sammenbragte familier har ofte mange børn. Og så er det svært at finde plads til alle familiens medlemmer, selvom der er fællesarealer at boltre sig på.

Rammebeløbet sætter grænsen

Støttet byggeri er andet navn for de almene boliger. Fordi både kommunerne og staten spæder til, når et nyt byggeri sættes i gang.

Kommunerne betaler ti procent, og staten bidrager til at betale de lån, som boligselskabet tager, når byggeriet skal finansieres.

Derfor er der et loft over, hvad det må koste at bygge alment. Rammebeløbet er den pris pr. kvadratmeter, som ikke må overskrides. Boligerne må ikke have luksuspræg, som det hedder i loven om almene boliger.

Byggeri koster. Standardløsningerne går ikke, når der skal bygges bofællesskab. Omkostninger til at udvikle byggeriet skal også betales inden for rammebeløbet. (Foto: Janni Rose Christensen)

Bofællesskaberne er ikke billige at bygge

”Det koster en del at bygge et fælleshus, selvom vi ikke bygger luksus,” siger Olav Kirchhoff, der er projekt- og netværkschef i BL.

Fælleshuset skal bygges inden for den økonomi, som rammebeløbet udstikker. Reglerne giver ikke en ekstra pose penge til det. 

Pengene til at bygge fælleshuset skal også hentes fra de private boliger. 

”Der er ikke helt penge nok til gode boliger, hvis der skal være gode fællesarealer. Og folk i bofællesskaber vil ikke bo i hippiekollektiver. De stiller krav til boligens kvalitet,” siger Keld Albrechtsen. 

Standardløsningerne kan ikke tages op af skuffen, når der skal bygges bofællesskaber. Det er boligselskaberne enige om, og det bekræfter deres landsforening BL. Der kræver et udviklingsarbejde, som tager tid. Og som koster. Omkostninger, der fylder i det byggeregnskab, som ikke må overstige rammebeløbet.

Bofællesskaberne vil gerne åbne sig mod det lokalsamfund, de er en del. Alligevel ser de frem til, at skiltet med adgang forbudt til byggepladsen kommer op. For så er byggeriet i gang. (Foto: Janni Rose Christensen)

Tålmodighed skal være en af bofællesskabets dyder

Lange tidshorisonter og bureaukrati. Det skal bofællesskaberne indstille sig på, når de vil den almene vej. 

Det spirende bofællesskab og boligselskabet skal udvikle projektet. Det tager tid. Der skal klippes en hæl og hugges en tå, så projektet kan bygges inden for rammebeløbet. Og ikke har flere kvadratmeter, end reglerne tillader. 

Kommunalbestyrelsen skal også være med på ideen, inden den siger ja til at skyde ti procent i projektet. 

”Der er mange ting, der skal falde i hak. Det tager altid lang tid at bygge, og det tager endnu længere tid i den almene sektor. Det er en lang politisk proces, der er afhængig af mange politiske og administrative godkendelser,” siger Stine Kofoed. 

Derfor oplever boligselskaberne også grupper, der går i stå eller skifter kurs og arbejder på at etablere sig på anden vis.

”Vi oplever grupper, der går andre steder hen, fordi vi ikke kan tilbyde at bygge umiddelbart, men først har en lang proces,” siger Keld Albrechtsen.

Når en gruppe giver op eller går andre veje, skriver boligselskaberne det ikke ned, så der er ikke tal, som viser, hvor mange kommende bofællesskaber, der dropper den almene vej.

Anna Falkenstjerne Beck arbejder på at designe en undersøgelse af hindringerne for at etablere almene bofællesskaber. Resultatet af hendes undersøgelse vil kaste mere lys over, hvorfor der er ikke er flere bofællesskaber i den almene sektor.

Nye bofællesskaber skyder op

Sådan kunne Sorø Økosamfund se ud, når ideerne om et bæredygtigt bofællesskab med plads til både ejere og almene lejere bliver til virkelighed. (Tegning: Søren Blicher/Sorø Økosamfund)

Reglerne kan ændres

Det er ikke velvilje hos boligselskaberne, det skorter på. Boligselskaber som KAB, Brabrand Boligforening og Sjællands Boligselskab siger samstemmende, at de vil gerne bygge til bofællesskaber. 

Og hvis de kan få resten af de almene boligselskaber med sig, afviser Socialdemokratiet ikke at hæve loftet for, hvor mange kvadratmeter der må bygges.

”I Socialdemokratiet har vi altid haft det udgangspunkt, at den almene sektor skal styre sig selv så meget som muligt, uden at vi på Christiansborg blander os. Hvis der er overvejende enighed om det i den almene sektor, skal jeg være den første til at sige, at det kan vi sagtens ændre,” siger Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad. 

Dansk Folkeparti vil styrke og forbedre den almene boligsektor. Den skal fortsat være attraktiv for danskere i alle aldre, oplyser partiets boligordfører Per Nørhave i en mail.  

”Såfremt vi oplever, at det er et problem, der skaber stor gene for bofællesskaberne, vil vi naturligvis gerne se nærmere på, om reglerne for rammebeløbet skal ændres,” skriver Per Nørhave i sin mail.

Det kan lade sig gøre

Sorø Økosamfund har erkendt, at de ikke får opfyldt alle ønsker. Når almene boliger står højt på listen, så fællesskabet også bliver for dem uden økonomi til ejerboliger, er det nødvendigt at være realistisk og fleksibel. Og leve med at processen tager tid. Arbejdet med at etablere bofællesskab gik i gang i 2015. Der er endnu ikke noget bud på, hvornår husene kan stå klar til indflytning.

For Permatopia var det helt fra start intentionen, at boligerne skulle være ens. Uanset om det var leje-, ejer- eller andelsboliger. Også i Permatopia var det, fordi bofællesskaber skal være for alle. 

”Vi ville have et lige udgangspunkt, hvor vi ikke lavede et skel mellem rig og fattig,” siger Suzanne Darmer. 

Men loftet over kvadratmeter betød, at huse på 126 m2 ikke er en mulighed for lejerne. De er forbeholdt ejerne. 

Urbania har været på vej i næsten ni år. Boligerne står klar til indflytning om tre år. Undervejs i processen sagde et boligselskab nej til at bygge til Urbania, så her måtte de kommende beboere gå til et andet boligselskab og starte forfra. 

Som Jens Wamsler fra Sorø Økosamfunds bestyrelse siger: ”Boligselskabet bliver meget toneangivende for hvad, der lader sig gøre, og hvad der ikke lader sig gøre.”

 

Bofællesskabet Sorø Økosamfund arbejder på at etablere sig med både almene boliger og ejerboliger.

Sammen med resten af bestyrelsen i Sorø Økosamfund, arbejder Jens Wamsler på at etablere et bofællesskab med både almene boliger og ejerboliger. Sorø Økosamfund er i dialog med Sjællands Boligselskab, der er et af Danmarks 750 almene boligselskaber. (Foto: Janni Rose Christensen)

Læs mere om Sorø Økosamfund, Urbania og Permatopia på deres hjemmesider.

Tekst af Janni Rose Christensen