Bofællesskab på vej

Byg husene, så de skaber fællesskab

Huse kan indrettes, så de både giver rum til fællesskab og privatliv. Og sådan at der er plads til alle i bofællesskabet. Også de udendørs fællesarealer kan indrettes med det i tankerne 

Køkkenerne i de private huse vender ud mod et fælles gårdrum. En køkkendør, der kan stå åben om sommeren. 

Sådan tegner arkitekt Søren Blicher de private huse, når de skal give tag til et bofællesskab. 

”Når du er i dit køkken, er du mere offentlig. Du står op. Kigger ud. Du er actionpræget, fordi du er i gang med noget,” siger Søren Blicher, når han skal forklare, hvorfor den indretning er oplagt i et bofællesskab.

Selvom beboerne kender hinanden og ved, hvem der bor hvor, skal der være nummerskilte. Pizzabuddet og ambulancer skal kunne finde vej.

Små møder er fællesskabets lim

Små møder opstår, når den beboer går ud med skraldespanden og falder i snak med naboen om vejret eller verdenspolitikken. Alle de gange hvor det ikke var planlagt at mødes, men hvor det bare skete af sig selv.

Husene og fællesarealerne skal udformes, så de hjælper de små møder på vej. 

”De små møder skal have gode betingelser, for de er fællesskabets lim,” siger Søren Blicher.

Arkitekter går også til fællesmøder

Skal beboerne spise sammen hver dag, skal der være plads til et industrikøkken. Er det kun en gang om ugen, kan mindre gøre det. 

Er der beboere i alle aldre, giver en lille glasniche i fælleshuset de ældre en fredelig krog, når de trænger til en børnefri stund uden at forlade fællesskabet. 

Børnene har rum til vild og højlydt leg. Så kan de voksne spise færdig i fred uden at tysse på utålmodige børn, der ikke bruger så lang tid ved bordet. 

Legerum tæt på spiserummet giver fædre og mødre ro til at blive siddende med de andre voksne, når de kan have et øje på børnene.

”Fælleshuset skal laves sådan, at alle synes, at det er deres fælleshus,” siger Søren Blicher.

Inden han kan tegne fælleshuset, så det bliver alles, skal han vide, hvad beboerne vil. Hvad lige præcis deres fællesskab skal bygge på.

Derfor går Søren Blicher gerne til fællesmøder. Her kan han mærke stemningen i gruppen. Forstå hvad gruppen er ude efter. Fornemme hvilke typer mennesker, han skal tegne til.

Skraldespande slipper man ikke for. Og der skal mange til. De er svære at placere i bebyggelsen, for ingen ønsker dem som nabo.

Rækkehuse giver mere fælles plads udenfor

”Rækkehuse fylder ikke meget på grunden og giver plads til de fælles udendørs arealer,” siger Søren Blicher, som forklaring på, at bofællesskaber ofte er rækkehuse. 

Plads til solkroge, den store terrasse ved fælleshuset og legepladser. Måske kan der også klemmes et fælles værksted ind. Gode betingelser for de små møder. 

Rækkehuse formindsker det private udendørs område. Det uforstyrrede rum hvor du kan sidde med din kaffe og koncentrere dig om avisen. 

Et lille hegn, der trapper ned og bliver lavere og lavere, sørger for en privat udendørsplet, der åbner sig ud mod det fælles. Når avisen er læst, løfter du blikket og har udsyn til det fælles område. Og der er mulighed for et lille møde.

”Jo mere åbent mod det fælles og jo mere åbent rum, hvor blikket kan vandre, jo mere fællesskab,” siger Søren Blicher.

Søren Blicher har tegnestuen House Arkitekter, der blandet andet har tegnet til bofællesskaberne Permatopia og Svalin.

Tekst og foto: Janni Rose Christensen